FJORDEN | OM RANDERS FJORD
Randers Fjord
Næropland: Gudenå og Alling Å
Oplandsareal (km2): 3256
Areal (km2): 21,6
Største dybde (m): 7
Volumen (mio. m3): 30
Vandets opholdstid (dage): 5-8
BESKRIVELSE AF VANDOMRÅDET
Vandområde og landskab
Randers Fjord er en typisk dansk flodmunding, idet den udgør en overgang mellem det ferske og det salte havvand. Fjorden ligger mellem Randers i vest og udmundingen ved Udbyhøj i øst og er i alt omkring 27 km lang. Fjorden er delt i en smal kanallignende Inderfjord og en dybere og mere bred Yderfjord. Udformningen er typisk for østjyske fjorde og et resultat af afslutningen på sidste istid. Ved afsmeltningen for 15-20.000 år siden blev der frigjort enorme vandmængder, som formede fjordens landskabelige profil. Senere tiders landhævninger har blotlagt flade strækninger på begge sider af fjorden, og disse strækninger henligger i dag som afvandede landbrugsarealer, strandenge og rørsumpe.
Vandområdets tilstand
Randers Fjord tilføres meget store mængder ferskvand, det meste fra Gudenåens opland, og derfor er vandet i Inderfjorden næsten ferskt. I Yderfjorden stiger saltholdigheden gradvist på grund af indtrængning af saltvand fra Kattegat. Afstrømningen fra det enorme opland tilfører fjorden store mængder næringsstoffer i form af fosfor og kvælstof. Tilførslen af store mængder næringsstoffer har medført en kraftig forurening og som væsentlig følge heraf, er der sket en voldsom tilbagegang i udbredelsen af fjordens undervandsvegetation og antallet af arter af snegle og krebsdyr er gået kraftigt tilbage.
Brugen af vandområdet
Fjorden er naturlig lavvandet, og kun på grund af vedholdende opgravninger af sejlrenden kan Randers Fjord besejles af store skibe. Således kan Randers Havn anløbes af skibe med dybgang på op til 6 meter. Oprenset materiale fra sejlrenden i Randers Fjord deponeres på land i spulefelter langs fjorden. Der er tale om et materiale med et højt indhold af organisk materiale og forhøjede koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer.
Foruden erhversinteresser findes der en lang række mindre lystbådehavne ved fjorden. Fjorden er ydermere et yndet jagt- og lystfiskerområde, hvor der bl.a. fiskes havørreder, helt og ål.
Specielle forhold
Området omkring den ydre fjord har stor international betydning som rasteområde for mange trækkende andefugle som f.eks. lysbuget knortegås, gravand, bjergand og sortand, og derfor udpeget som EF-fuglebeskyttelses-(nr. 15), EF-habitat-(nr. 14) og Ramsarområde (nr. 11). Grundlaget for udpegningen er udover andefuglene desuden hyppige forekomster af sjældne fisk som majsild, stavsild og havlampretter og den lille hvalart marsvin.
Yderligere er det kystnære område omkring Sødring udlagt som vildt reservat.
MÅLSÆTNING OG INDSATS
Målsætning
I Århus Amts Vandkvalitetsplan er den yderste del af Randers Fjord, fra Grund Fjord til Hevring Bugt, udlagt med en skærpet målsætning (A), hvilket hovedsageligt skyldes fjordens status som internationalt naturbeskyttelsesområde.
Havnebassiner og vandområder i umiddelbar nærhed af ydermolerne i erhvervs- og lystbådehavne, er udlagt med lempet målsætning (C).
Resten af fjorden mellem Mellerup og Randers Havn inklusive Grund Fjord er udlagt med en generel målsætning (B).
Den meget smalle sejlrende er målsat som resten af området hvori den er beliggende, men en stærk fysisk påvirkning i sejlrenden accepteres.
Indsats
For at opnå en bedre miljøtilstand i Randers Fjord skal tilførslerne af fosfor og kvælstof reduceres. Tilledningen af fosfor fra spildevand må højst være 25 % af fjordens samlede fosfortilledning svarende til en samlet kvote på 20 tons pr. år fra renseanlæg og industri.
For at nedbringe kvælstoftilførslen til Randers Fjord vil Århus Amtsråd søge at kanalisere midler til ekstensivering af landbrugsdriften, ændring af dyrkningsmetoder, etablering af våde enge, oprettelse af dyrkningsfri bræmmer langs vandløbene m.v. i Gudenåens opland.
Effekt
Opnås målsætningerne og anbefalingerne i Vandkvalitetsplanen vil de reducerede næringsstofmængder mindske algemængden, hvorved lysforholdene for undervandsvegetationen bedres og risikoen for iltsvind mindskes. Der kan således skabes mulighed for en genetablering af tidligere tiders undervandsvegetation i hele fjorden. Samtidig med vegetationens tilbagevenden, vil der skabes bedre livsbetingelser for snegle, muslinger og andre bunddyr og dermed forbedre vilkårene for fiske- og fuglebestandene.
